Stenaldermad 2014

Det er nu 4 år siden, jeg startede med at spise efter “stenalder”-principperne, og 3 år siden jeg begyndte at blogge om det. Jeg startede med at spise 80% stenalder, men har siden nærmet mig 100%. I starten var jeg mest inspireret af Mark Sisson: The Primal Blueprint, og jeg kan stadig varmt anbefale denne bog, også efterfølgeren The Primal Connection.

Men jeg har fået læst nogle flere bøger, ikke mindst The Paleo Approach af Sarah Ballantyne, og vil nedenfor forsøge at give en kort status over stenaldermad i dag. Der er som bekendt mange stenalderskoler, og jeg har fundet ud af, at jeg personligt er mindre optaget af, hvad Grok gjorde, end hvad der virker – altså fokus på det videnskabelige fremfor det filosofiske. Der er naturligvis et stort overlap mellem de to tilgange.

Hermed en kort oversigt hvad stenaldermad er og ikke er.

 

lys grønt

 

Spis følgende:
Fisk og kød, helst fra det fri, dvs. vildt, græsfodrede dyr eller økologisk opdræt fordi fedtsammensætningen her er sundest
Spis fra hele dyret, også indvolde, marv og de mærkelige udskæringer som kæbe og hale
Sunde fedtstoffer; dyrefedt, kokosolie, olivenolie og avokadoolie
Næsten alle slags grøntsager og rodfrugter
Grønne krydderurter
Frisk frugt (kun som snacks)
Drik vand og urtete

 

 
Aflys gulthængig af hvad du tåler, kan du inkludere følgende (det er ofte et spørgsmål om mængder):
Æg
Fede mælkeprodukter
Krydderier fra frø og natskyggeplanter
Bønner
Grøntsager fra natskyggefamilien (kartofler, tomat, peberfrugt, aubergine og chili)
Vilde ris
Honning
Tørret frugt
Mørk chokolade
Nødder og kerner
Marcipan/nougat med høj mandel/nøddeindhold
Kaffe, sort the, grøntsagsjuice, rødvin

 

 

lys rødt
Hvad skal du udelukke helt:
Hvede, byg, havre, rug og andre kornprodukter, dvs. brød, grød og pasta.
Sukker i form af slik, kager, is.
Vegetabilske olier lavet på korn og kerner, f.eks. majsolie, vindruekerneolie, rapsolie, hørfrøolie.
Transfedt og hærdet vegetabilsk olie, som findes i mange forarbejdede produkter/junk food.