Paleo æble crumble

Mums, crumble. Denne britiske dessertklassiker, der er så nem at lave, at det er en leg. Den slår aldrig fejl, og nu fås den også i en stenalderversion.

Ca. 6 æbler skrælles og skæres i tern. Bland med citronsaft, revet skal af en usprøjtet citron, kardemomme og kanel i en form smurt med kokosolie.

Smelt en dl kokosolie og bland hakkede nødder, mandler og/eller kokosmel i til konsistensen bliver som en butterdej – den skal smuldres over æblerne. Sød dejen med lidt rørsukker, honning og/eller rosiner. Du kan tilsætte krydderier som allehånde og muskat til dejen.

Bages ca. 30 min. ved 200 grader.

Kan nydes varm med creme fraiche, evt. iblandet vanillekorn.

Se også denne opskrift hos Paleo Mom.

crumble

 

Røgeovn i stenalderkøkkenet

At ryge eller ikke ryge, det er spørgsmålet, og her handler det naturligvis ikke om tobak, men om mad i røgeovn. Rygning er en af de ældste måder at øge madens holdbarhed på. Hvad indebærer rygning af mad? Jo, det er helt som navnet antyder, at man udsætter kødstykker for røg fra træ, der brænder, indtil de er færdigbagt.

I dag kan vi forlænge holdbarheden ved at lægge maden på køl og frys, og i forarbejdede fødevarer er der masser af antioxiderende tilsætningsstoffer. Derfor spiser moderne mennesker meget mindre røget kød, og alt andet lige burde det være bedre at spise frisk kød. Røget laks (eller røget ørred) er imidlertid et eksempel på en fødevare, der har bevaret sin status, selvom vi året rundt har nem adgang til fersk fisk. Det er stadig en delikatesse.

Men er det også sundt med mad fra røgeovn? Mon ikke omega 3 fedtsyrerne tager skade af alt den røg? Er røget laks egentlig stenaldermad? Det spørgsmål besvarer Mark Sisson i dette indlæg.

“A 2009 study found that smoking salmon at 95 degrees Celsius made the “fragile” fish fats even more oxidatively stable, with a lower peroxide value, fewer TBARS, and fewer free fatty acids, than fresh salmon. That’s right: smoking salmon at a high heat protected the omega-3s from oxidizing to a greater extent than leaving it alone, even if antioxidants were added to the fresh salmon oils. That said, when heating the smoked salmon fat past 75 degrees C, peroxides formed at a faster rate than in the fresh salmon fat.”

Varmrøgning giver ifølge denne undersøgelse et sundere produkt end koldrøgning.røget laks

Hvis du holder af røget laks, men ikke ejer en røgeovn, findes her en opskrift. Den beskriver trin for trin, hvordan du kan lave din egen “røgeovn” på dit helt almindelige komfur af de forhåndenværende søm. Du skal brug træflis, sølvpapir og en wok.

Det færdige resultat skulle få en stærkt røget smag kombineret med en lille smule sødt og salt. Konsistensen bliver mere fugtig end laks i en rigtig røgeovn. Midten af stykket minder således mere om laks bagt i en almindelig ovn, men duften og smagen er som røget laks.

Varmrøget laks smager bedst, når det er nedkølet, så du bør modstå fristelsen til at spise løs med det samme. Det anbefales at spise den som en del af en salat.

Ørred bacon

Spiser du skindet på din fisk? Det bør du gøre, for i denne del af fisken er der særlig mange omega 3 fedtsyrer og næringsstoffer, eksempelvis selen og D-vitamin. Når skindet er sprødstegt smager det lige så godt som bacon.

Ørred koteletter er nem og hurtig aftensmad. Her hviler de på en bund af gulerødder, løb og citrontimian.

ørred koteletter
Koteletter

Skindet bliver ikke sprødt nok til mig, når fisken tilberedes på denne måde. Men så er det heldigvis nemt at tage det af, når fisken er bagt, og stege det på en pande. Mums.

ørred bacon
“Bacon”

Hjemmelavet chokolade

Meget købechokolade indeholder rester af jordnødder, gluten og andet uønsket, også de dyre mærker. Derfor kan det være en god idé at lave sin chokolade selv, baseret på kakaopulver. Mikset med kokosolie og forskellige smagsgivere bliver det så til chokolade fudge.

Paleo Mom har flere gode ideer til paleo snacks/slik, bl.a. fudge med valnødder og fudge med ingefær.

Først prøvede jeg at sylte ingefær. Det så knap så indbydende ud som på Sarah’s billeder, men det smagte fint, og siruppen kunne sagtens bruges til fudge – eller til at søde den grønne te (der bliver meget sirup ud af en hel ingefærrod).

syltet ingefær
Syltet ingefær

Min basis chokolade fudge blev rørt af ca. 6 skefulde kokosolie, 6 skefulde kakao, 2 skefulde honning og korn fra en stang vanille. Prøv dig frem med blandingsforholdet. Det skal hældes, ikke spartles, ned i – formen. Det hjælper naturligvis at varme blandingen i mikroovnen.

Formen sættes på køl eller frys. Efter en time kan stykkerne nemt skubbes ud og serveres.

stenalder slik1
Fudge i muffinform
stenalder slik2
Fudge i isterningebakke

 

 

Leverpostej

Spiser du nok indvolde? Indvolde er lige så vigtig en del af stenaldermad som fisk og skaldyr, dvs. det bør spise flere gange om ugen.

Men det smager dårligt, jamrer du? Og alle, der har spist ringe tilberedt stegt lever vendt i mel, vil give dig ret. Men hjemmelavet leverpostej smager faktisk fremragende, og det er en meget nem måde at inkorporere indvolde i kosten.

Krydderierne camouflerer leversmagen, men det kan kræve lidt tilvænning, hvis ikke du er vandt til at spise lever. Start med kyllingelever eller kalvelever, hvor leversmagen er mild.

Paleo Moms opskrift på leverpostej er ren stenalder, bortset fra cognac! Spis den med agurk, bladselleri eller grønne blade.  Jeg plejer at lave et par stykker og fryse skiver ned i frokostklare portioner.

pate
Leverpostej

Tåler du smør og fløde, har Arla en fed opskrift på kyllingelevermousse. Princippet her er, at den optøede kyllingelever ikke skal bages, men steges på panden, og derefter blendes. Den er meget lækker, evt. til en forret, og nem at lave.

Hvorfor indvolde?
Indvolde er den mest koncentrerede kilde til nærmest alle næringsstoffer, herunder vigtige vitaminer, mineraler, sunde fedtsyrer og essentielle aminosyrer.

I “gamle dage” blev indvolde anset som den mest værdifulde dele af et dyr, og således forbeholdt toppen af samfundspyramiden. Meget tyder på at oprindelige folk foretrak/foretrækker indvolde, og gav/giver musklerne til deres hunde. I dag, i den civiliserede del af verden, er det omvendt, og mange spiser aldrig indvolde på nær købeleverpostej fyldt med korn.

Det er synd, for udover at indvolde – med den rette tilberedning – smager godt og er sundt, så er det også meget billigt. Dvs. selv indvolde der stammer fra økologiske og fritgående dyr er til at komme i nærheden af som hverdagsmad.

Kilde: Why everyone should be eating organ meat.

 

Fiskefrås

Tirsdag og fredag er fiskedage – der kommer fiskebilen til Sorø. Vi køber ofte ind til to dage, så onsdag og lørdag også blive fiskedage. Typiske køb er rødfisk, rødspætter, hvilling… og tun.

Tunbøffen skal kun lige røre panden på begge side. Skær den stegte bøf i tern og fordel dem over en salat bestående af grønne blade og avocado. Suppler med avocado olie, salt og peber.

Tåler du natskyggeplanter, er cherrytomater gode til denne ret. Ellers kan du bruge gulerødder som her:

paleo tunsalat

Se flere gode salatideer.

Hjemmerørt mayo

Det er en god idé at lave sin egen mayonnaise, da købemayonnaise som regel indeholder vegetabilske olier af den dårlige slags.

Her er en opskrift fra Paleo Mom:

1/2 dl. olivenolie
1/ del. avocado olie
1 tsk citronsaft
1 tsk hvidvinseddike
1 tsk sennep
2 æggeblommer

Bland olierne. Blend citron, eddike sennep og æg til en cremet konsistens. Mens blenderen stadig kører, hælder du meget langsomt olien i (det skal tage mindst 3 min. at tilføre olien!) Du kan naturligvis også håndrøre mayonnaisen.

Nu har du paleo mayo, som kan nydes som den er eller bruges som ingrediens i en lang række lækre dips.

Tåler du ikke æg, kan du lave denne version: Det er bare håndrørt kokosolie, avocado olie, fintrevet hvidløg, salt og peber. God som dressing til salat, artiskok, carpaccio…

paleo mayo

Kalvehale

kalvehale

Det ser lovende ud, ikke? Kalvehale, gulerødder, løg, timian, rosmarin… senere overhældes det hele med rødvin. Det meste går godt i en stegeso, men dette blev en blandet fornøjelse. Grøntsagerne og stegeskyen blev godt, men kødet var meget lidt mørt. Har det fået for meget, for lidt? Jeg ved det ikke, da det er første gang, jeg laver kalvehale.

Men marven var det hele værd.

Se også opskriften på påskekylling i stegeso, der blev en stor succes.

Påskekylling

Jeg har anskaffet mig en stegeso, og det er et godt køb til det moderne stenalderkøkken… kød, grøntsager og stegesky bliver som regel velsmagende.

En oval stegeso på ca. 27 cm kan rumme en kylling med tilbehør. Jeg har denne opskrift fra Le Creuset, og derfor tillader jeg mig lige at vise den nye gule støbejernsgryde fra firmaet, men mindre kan altså gøre det.

3 kviste timian
3 kviste rosmarin
1 spsk havsalt
1 spsk friskkværnet peber
2 citroner (ikke overfladebehandlede)
4 fed hvidløg
1 kylling
2 dl hvidvin
4 gulerødder
1 pastinak
3 majroer
Olivenolie

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Hak krydderierne fint.
  3. Riv skallen af den ene citron.
  4. Bland salt og peber med krydderierne og citronskallen.
  5. Gnid kyllingen over det hele med blandingen.
  6. Stop kyllingen med grofthakkede hvidløg og 4-5 skiver citroner (husk at fjerne alle sten!)
  7. Skræl rodfrugterne (du kan også bruge selleri og jordskokker) og skær dem i mundrette bidder.
  8. Læg grøntsagerne i bunden af stegesoen, dryp med olivenolie og placer kyllingen oven på.
  9. Hæld vin over kyllingen og fordel resten af citronen som skiver på kyllingen.
  10. Dryp med mere olivenolie.
  11. Læg låget på og steg kyllingen i ovnen i en time.
  12. Tag låget af og steg i yderligere 15 min. så skindet bliver gyldent og sprødt.
  13. Skær kyllingen for og anret stykkerne ovenpå grøntsagerne. Retten kan med fordel serveres i stegesoen.

God påske!

Klargjort kylling
Klargjort kylling
påskekylling2
Bon appetit
le creuset
Le Creusets gule gryde

 

Raw food

Grok opfandt jo ilden, så der er ingen grund til ikke at stege sin mad. Nogle fødevarer kan dog med fordel spises rå, eksempelvis tatar.

I stedet for en bund af brød, hviler det friskhakkede oksekød på spinatblade, og det er garneret med rå løg, rå rødbede og rå æggeblomme. Kun jordskokkerne bagt og giver lidt stivelse til måltidet. (Opskrift på jordskokkechips.)

Smager også fint med agurk og olivenolie.

Husk salt og peber.

tatar2
Med rødbeder, løg, jordskokkechips og æggeblomme
Med spinat, agurk og løg
Med spinat, agurk, løg og olivenolie

Broccoli muffins

Det kan som bekendt være svært at få børn til at spise broccoli, men som så mange andre kålplanter, er broccoli fyldt med sunde stoffer, så må jeg præsentere… broccoli forklædt som muffins (tip: kald dem “brød”, ellers forventer børnene mere sødme, end de her kan præstere).

3 modne bananer
2 kopper dampede broccoli buketter
3 æg

blendes

1 kop mandelmel
1 kop kokosmel
1/2 kop honning
1/2 kop kokosolie
lidt salt
kornene fra en vanillestang
1 tsk citronsaft
Evt. hakket mørk chokolade eller valnødder

røres i

Skal bages ca. 20 min. ved 200 grader.

Frit efter Paleo Mom, som også tilsætter bagepulver og kværnede hørfrø. Det havde jeg ikke, så jeg var spændt på om de overhovedet kunne spises. Det kunne de.

Opbevares i køleskabet.

broccoli muffins