Frugt med flødeskum

Det diskuteres, hvorvidt stenaldermennesket var i stand til at fremstille fløde. Det er muligt, at Grok i begrænset omfang havde adgang til det, vi i dag kalder mejeriprodukter, men han ville næppe bruge energi på at piske evt. fløde til skum.

Alligevel betragtes flødeskum af mange moderne stenalderfolk som en acceptabel luksusspise. Her er tre gode stenalderdesserter med flødeskum:

  • En skiveskåret banan med et par skefulde flødeskum er både nemt og velsmagende. Pynt evt. med nødder, mandler eller lidt revet mørk chokolade.
  • Om sommeren bør man nyde friske bær med piskefløde – pisket eller ej.
  • Skum – også kaldet fool – er en klassisk dessert, der består af bær, opvarmet med sukker eller råsyltet, iblandet flødeskum. Det kunne ikke være mere enkelt. Men sørg for at tilsætte så lidt sukker som muligt.


Feder. Feder ikke. Feder….

Eksperter har frit lejde til at politisere i danske medier. Artikler får ”substans”, når blot man kan henvise til en “ekspert”. De får ingen kritiske spørgsmål, så længe deres udtalelser harmonerer med tidens politiske paradigmer.

Senest har ernæringsekspert Arne Astrup udtalt, at sodavandsindustrien skal sætte advarsler på deres varer. “Det er et rimeligt krav at stille til industrien, hvis de fortsat vil have lov at markedsføre produkter, som er med til at gøre befolkningen usund”, siger Arne Astrup til Politiken 21. august 2011.

Det er da fint, at Arne Astrup nu også er kommet frem til, at sukker sandsynligvis feder. Det var ellers ikke konklusionen, da han lod sig bruge i Danisco Sugars markedsføring. Men nu hvor han er krøbet til korset, forstummer kritikken.

Han overskrider ellers sine forsker-beføjelser, når han anbefaler politiske tiltag som advarsler, forbud, afgifter… Det er politikernes job – og det klarer de jo udmærket selv, for at sige det mildt.

Det burde ikke kræve den store ekspertise at indse, at bliver man fed og ked af dét, må man justere på det, man spiser og drikker. Og der er kun én, der kan foretage denne justering: Manden i spejlet.

Troværdighedsproblemer

Essensen af stenaldermad

Spis når du er sulten og stop med at spise, når du er blevet mæt. Det lyder jo som logik for høns, men når vi spiser mange kulhydrater, får vi ikke den samme mæthedsfornemmelse. Så kommer man nemt til at spise for meget.

Hold dig til proteiner og fedt, men aldrig transfedtsyrer (hærdet vegetabilsk fedt, f.eks margarine og friturestegeolie).

Kulhydraterne må kun komme fra grøntsager, frugter og nødder.

Læs om grundprincipperne i stenalderlivsstilen.

Sund indefra

Her bringes et gæsteindlæg af Helle Thaysen, kost- & sundhedscoach og pilatesinstruktør samt indehaver af Sund Indefra:

At være ”sund indefra” handler for mig ikke om stenalderkost, 80/20 princippet, lightprodukter, slankekure eller andre midlertidige og meget generelle koncepter eller leveregler. Det handler om at tilføre konstant energi med de ting, jeg godt kan lide, i stedet for at fokusere på alt det jeg ”ikke må”. Sådan at min krop og ikke min hjerne helt automatisk fortæller mig, hvad den har brug for!

Det er en livsstil, der i sin enkelthed går ud på at udnytte kroppens naturlige potentiale i stedet for at udsætte den for konstant og unødig stress med svingende tilføring af ordentlig næring, eller ved at dræne den for fedt (og energi), eller udsætte den for slankekure, helse- eller motionsflip – og mit sind for konstant dårlig samvittighed.

Jeg har valgt at opbygge og vedligeholde min krop med funktionel træning og naturlige bevægelser og spise mig til energi og balance på den ”fede måde”, der også holder under de særligt pressede situationer, som er uundgåelige for de fleste ildsjæle, børnefamilier, karrierefolk og mange andre.

Min mission med Sund Indefra er at ”smitte” andre til at indføre sunde, overskuelige hverdagsvaner, der passer ind i den enkeltes hverdag og familieliv.

Konkret arbejder jeg ud fra livsstilsfaktorerne søvn/hvile, naturlig kost, bevægelse og bevidsthed. Desuden består min egen sunde hverdag også af fornuftig planlægning og kreativitet, og det vil jeg også gerne inspirere dig til.

Undgå hærdet fedt

Forarbejdede fødevarer, f.eks. købekager, er ofte fyldt med hærdet vegetabilsk fedt (planteolie).

Fedt hærdes ved en proces, der kaldes hydrogenering, hvor der indføres brint (hydrogen) i et molekyle. Processen fjerner de umættede bindinger og gør olien fast frem for flydende. Det forhindrer fedtet i at smelte ved stuetemperatur, hvilket betragtes som en stor fordel.

Men når fedtstoffer hærdes til f.eks. margarine, dannes transfedtsyrer, der efter alt at dømme øger risikoen for blodpropper og sukkersyge markant. De er også mistænkt for at forårsage kræft, auto-immune sygdomme, sygdomme i led og knogler, fertilitetsproblemer mv.

Fra 2007 har det været gældende lov, at olier og fedtstoffer på det danske marked maksimalt må indeholde 2 gram transfedt pr. 100 gram olie/fedt. Transfedtsyrer findes primært i friturestegte fødevarer, popcorn, slik, kiks, chokoladebarer m.m.

Det kan være meget vanskeligt at se på varedeklarationen, hvor mange transfedtsyrer, produktet indeholder. Hvis du ser betegnelserne ”hærdet” eller ”hydrogeneret”, bør du undgå produktet.


Frugt og bær i stenalderhaven

En stenalderhave er jo den totale anakronisme, men alligevel det tætteste moderne mennesker kommer på at være jægere og samlere. At kunne gå ud en morgenstund i juli og plukke sig en skålfuld blandede bær til morgenbordet – dét er indbegrebet af livsstilen.

Er man velsignet med egen have, er frugt og bær et must, hvis man dyrker stenalderlivsstilen. Frugttræer og bærbuske er tilmed nemme planter i haven. Et æbletræ, et kirsebærtræ og et blommetræ er gode investeringer, fordi det er frugter, der kan spises som de er (hvad angår kirsebær skal man være opmærksom på, at fuglene plukker træet hurtigere end Grok – brug evt. fuglenet).

Hindbær og brombær er af samme årsag gode bærbuske. Brug jordbær som bunddække omkring buskene. Blåbær er ultralækre og sunde – men de kræver et surbundsbed og kan ikke stå sammen med de andre.

Ribs og solbær kræver i regelen tilsat sukker for at kunne nydes i store mængder. Hvide ribs og stikkelsbær kan derimod spise direkte fra busken – blot man venter til det rigtige tidspunkt, som er lige før de falder af. Men hvis din plads i haven er begrænset, så drop ribs, solbær og stikkelsbær.

Når Grok har fødselsdag

Fødselsdag har man jo kun én gang om året, og så er en glutenfri lagkage på sin plads.

Ja, der er sukker i denne lagkage, men kun det minimale. Kagen består primært af mandler, æg, mørk chokolade og fed fløde:

  • 100 g mandler smuttes, hakkes og blandes med 50 g flormelis. Tip: Mandlerne kan lige være i en Braun kaffekværn.
  • 4 æggehvider piskes stive og blandes med 50 g flormelis. Mandelmassen røres i æggemassen.
  • Lægges på bagepapir i to lige store cirkler på hver sin bageplade (brug evt. en tallerken til at tegne kanten med – ca. 22 cm i diameter).
  • Bages samtidig i varmluftsovn 3 min. ved 200 grader, herefter skrues ned til 100 grader, hvor de bager i ca. 40 min. Hold øje med bundene de sidste 5 min. De skal være gyldne, ikke brune.
  • Mens bundene afkøler, kan det være en god ide at løsne dem forsigtigt fra papiret. De kan sagtens bages aftenen før og stå med et rent viskestykke over.
  • Hak en plade god mørk chokolade. Læg lidt grofthakket chokolade til side til pynt og hak resten fint. Pisk 1/2 l fløde til skum og bland, med let hånd, chokoladen og en skefuld vanillesukker i.
  • Læg bundene sammen med cremen i midten. Pynt med chokolade og friske bær. Sørg for at de skyllede bær er dryppet helt af på køkkenrulle.

Lagkagen er også lækker dagen efter, men der er bundene mindre sprøde.

Bundene formes på hver sin lille bageplade