Skildpadder og skrivebordskokke

Så er endnu en arkæolog faret i flæsket på stenaldermad. Dr. phil Klaus Ebbesen har sendt en harmdirrende kronik til Jyllands-Posten med synspunktet, at stenaldermad er fup, for vi spiser jo ikke “ørne, måger, spætter, svaner, storke, pelikaner, traner, spætter, krager, lappedykkere, skarv, hejrer og skalleslugere”. Til gengæld putter vi salt og olivenolie på maden, og det gjorde Grok ihvertfald ikke, ha!

Men det er jo slet ikke dét, som er essensen af den moderne kostretning, der kaldes “stenaldermad” eller “paleo” (og som iøvrigt er vidt forgrenet – jeg vil tro “vi” skændes mere indbyrdes end med tilhængerne af de konventionelle kostråd).

Essensen er at undgå sukker og korn, noget som de tidligste mennesker kun meget sjældent havde adgang til, og som beviseligt medvirker til at gøre moderne mennesker fede og lidende af en række andre livstilssygdomme.

Det ville Klaus Ebbesen vide, hvis han, der ellers er så belæst, havde taget sig tid til at læse en af de mange bøger om stenaldermad, istedet for at gå i kødet på Thomas Rode Andersens kogebog, der er en simpel opskriftssamling og ikke en videnskabelig afhandling.

Ebbesen kalder i øvrigt Thomas Rode en “skrivebordskok” – manden der siden 1996 har været køkkenchef og direktør på Kong Hans. Så ved man allerede i indledningen, at skribenten har skruet hovedet lidt af, når han skal forholde sig til noget nyt og alternativt. Og det var da også lige før, jeg ikke orkede at læse kronikken, men den skal hermed anbefales, for det er altid spændende at læse om, hvad “man ved”, at stenaldermennesker rent faktisk spiste. Ikke hønseæg, frø og nødder, men skildpadder og sæler, ja, kort sagt alt der kan krybe og gå af animalsk.

Jeg fik da en trang til skildpaddesuppe og kom i tanke om, at det er længe siden, jeg har spist krybdyr. Det bliver et nytårsforsæt.

Godt nytår!
Godt nytår!

Stenaldermad ud af huset

Der florerer en masse myter om, hvad stenaldermad er, og de mange forskellige stenalder”skoler” bidrager da også selv til forvirringen. Hvor meget ost, kartofler, ris, honning osv. bør der indgå? Her kan man i nogle kostfrelste kredse hurtigt få at vide, at man er en idiot, hvis man putter fløde i kaffen, ja, overhovedet drikker kaffe.

Det virker som om, der bliver flere og flere dogmer indenfor ernæring, selvom de 8 officielle kostråd, der før nærmest var mejslet i sten, nu har tabt troværdighed. Men der er ikke noget mad, som i sig selv er rigtigt eller forkert. Det handler om, hvad du personligt har det godt med at spise – og det handler om mængder. Nogle tåler tomater, andre gør ikke!

Indrømmet, når man hører de typiske fordomme om, at “stenaldermad er 100% kød”, eller “stenaldermad er da også glutenfri kornsorter”, så føles det som en bevidst vilje til at misforstå. Men det er ikke bevidst: Folk ved simpelthen ikke hvad det drejer sig om, fordi de ikke gider sætte sig ind i det, og fred være med det.festmad

Af samme grund er det skønt, når man støder ind i folk, som udmærket ved hvad det handler om. Ikke mindst når man er “på jagt” efter fødevarer til hverdag og fest. Mange leverandører af diner transportable vil sige: “stenaldermad, ja ja, det fikser vi”. Og så sender de bunker af kuvertbrød med ordren. Så er der andre, som ved hvad vi skal bruge, og så behøver man ikke forklare så meget eller bruge penge på mad, der ikke bliver spist. Et eksempel fra Midtsjælland er Frimann’s Gourmet. Her kan du regne med, at når du bestiller stenaldermad, så får du stenaldermad.

Festmad er i sagens natur mad med hovedvægten lagt på fisk, kød og grøntsager. Korn er traditionelt brugt til at få maden til at række længere, men denne drøjning er næppe et behov hos den typiske køber af diner transportable.

Stadig flere catering firmaer er bevidste om kundernes mangeartede maddogmer og tilpasser gerne menuen til stenaldermad, hvis de da ikke ligefrem har specialiseret sig i stenaldermad.

Men husk nu at tage hensyn til hele selskabet. Det kunne jo godt være, at der var nogle af dine gæster, der gerne vil spise brød til!

Stenaldermad 2014

Det er nu 4 år siden, jeg startede med at spise efter “stenalder”-principperne, og 3 år siden jeg begyndte at blogge om det. Jeg startede med at spise 80% stenalder, men har siden nærmet mig 100%. I starten var jeg mest inspireret af Mark Sisson: The Primal Blueprint, og jeg kan stadig varmt anbefale denne bog, også efterfølgeren The Primal Connection.

Men jeg har fået læst nogle flere bøger, ikke mindst The Paleo Approach af Sarah Ballantyne, og vil nedenfor forsøge at give en kort status over stenaldermad i dag. Der er som bekendt mange stenalderskoler, og jeg har fundet ud af, at jeg personligt er mindre optaget af, hvad Grok gjorde, end hvad der virker – altså fokus på det videnskabelige fremfor det filosofiske. Der er naturligvis et stort overlap mellem de to tilgange.

Hermed en kort oversigt hvad stenaldermad er og ikke er.

 

lys grønt

 

Spis følgende:
Fisk og kød, helst fra det fri, dvs. vildt, græsfodrede dyr eller økologisk opdræt fordi fedtsammensætningen her er sundest
Spis fra hele dyret, også indvolde, marv og de mærkelige udskæringer som kæbe og hale
Sunde fedtstoffer; dyrefedt, kokosolie, olivenolie og avokadoolie
Næsten alle slags grøntsager og rodfrugter
Grønne krydderurter
Frisk frugt (kun som snacks)
Drik vand og urtete

 

 
Aflys gulthængig af hvad du tåler, kan du inkludere følgende (det er ofte et spørgsmål om mængder):
Æg
Fede mælkeprodukter
Krydderier fra frø og natskyggeplanter
Bønner
Grøntsager fra natskyggefamilien (kartofler, tomat, peberfrugt, aubergine og chili)
Vilde ris
Honning
Tørret frugt
Mørk chokolade
Nødder og kerner
Marcipan/nougat med høj mandel/nøddeindhold
Kaffe, sort the, grøntsagsjuice, rødvin

 

 

lys rødt
Hvad skal du udelukke helt:
Hvede, byg, havre, rug og andre kornprodukter, dvs. brød, grød og pasta.
Sukker i form af slik, kager, is.
Vegetabilske olier lavet på korn og kerner, f.eks. majsolie, vindruekerneolie, rapsolie, hørfrøolie.
Transfedt og hærdet vegetabilsk olie, som findes i mange forarbejdede produkter/junk food.

 

Ægte kanel

Decemberdebatten om kanelsnegle lærte mig noget nyt, nemlig at der er to typer kanel: Kassiakanel og ægte kanel. Kassiakanel indeholder kumarin, som i større mængder kan være skadeligt for leveren. I ægte kanel, også kaldet Ceylon kanel, er indholdet af kumarin meget lavt.

EU og Fødevarestyrelsen vil lovgive om kumarin i kanel, fordi kassiakanel er den mest udbredte variant. Det er typisk kassiakanel, når der bare står “kanel” på pakken. Det er også billigere end ægte kanel.

Ægte kanel har en blodsukkerstabiliserende effekt og påvirker også blodets indhold af kolesterol. Desuden har ægte kanel en antibakteriel effekt. Læs mere om ægte kanels gavnlige effekter. Hvis du holder dig til ægte kanel, er det ikke nødvendigt at holde øje med, hvor meget du indtager.

Ægte kanel kommer fra træet Cinnamomum verum og fås i velassorterede supermarkeder og helsekostforhandlere.

kanel

 

 

Kend dig selv

Jeg har fået testet mit DNA hos 23andme.com, som er førende på markedet. Resultaterne er hverken foruroligende eller beroligende, men meget interessante.

Det er naturligvis interessant at finde ud af, om man har forhøjet, typisk eller nedsat risiko for en lang række sygdomme, f.eks. type 1 diabetes, cøliaki, gigt og cancer. For nylig kom det frem, at skuespilleren Angelica Jolie forebyggende har fået fjernet sine bryster og æggestokke, fordi hun har mutationer i generne BRCA1 / 2 og dermed stærkt forhøjede risici for bryst- eller æggestokskræft.

Men det behøver ikke være så dramatisk. Man kan eksempelvis også blive klogere på sine fødevarepræferencer, eksempelvis om man sandsynligvis tåler laktose, foretrækker en mere sukkerholdig kost eller er dårlig til at omsætte kaffe eller alkohol.

Man kan også se om ens genotype har tendens til højere, normal eller lavere BMI, har tendens til at overspise eller et forhøjet kolesterolniveau. Eller hvor god man sandsynligvis er til at regulere sit blodsukker.

Desuden kan man se, hvor ens forfædre primært stammer fra. Og som et kuriosum hvilke berømtheder man er beslægtet med. Jeg er 3 % neanderthal og i familie med Susan Sarandon – så ved man det 🙂

En test koster 99 dollars + transport. Der er 20 % rabat på yderligere kits, så det kan betale sig at teste flere familiemedlemmer samtidig. Det gør det også sjovere at se resultaterne, hvis altså ikke der er lig i lasten: Det er jo ikke altid helt 100% sikkert, at far også er biologisk far.

Tør du? Hvordan gør du?

Du bestiller et DNA kit her. Når det kommer, skal du registrere dig online med det nummer, der står på pakken. Så skal du spytte i glasset (du må ikke spise/drikke osv. en halv time inden, og der skal en del spyt til, så det kan tage lidt mere end 5 min.)

Så sætter du låget på, blander konserveringsvæsken i, forsegler glasset i posen og sender retur.

Herefter går der nogle uger, inden du kan gå på opdagelse i resultaterne. Nogle af rapporterne er låst, så hvis du frygter f.eks. “cancer genet”, kan du vente med at åbne dem, til du har samlet mod.

Angelica Jolie
Angelica Jolie

 

Stenaldermad i Thailand

Hvis du har planlagt en tur til Thailand i nærmeste fremtid, har du sikkert også overvejet, hvordan det vil påvirke din måde at spise på.

Den dårlige nyhed er, at ris fylder meget i det thailandske køkken. Thailand er ligesom resten af Asien utrolig glade for ris og risnudler. Morgen, middag og aften ser man thailænderne spise sig mætte i den blege kornsort.

Den gode nyhed er, at resten er stenaldermad, og at det faktisk er meget nemt at komme uden om risen. Som i andre asiatiske lande serveres risen som regel særskilt, og ofte til sidst. Man risikerer at fornærme køkkenet, hvis man spiser af risen, for så var menuen ikke god og rigelig nok.

I de mange madboder kan man f.eks. finde suppe, stegte rejer, kødboller og grillet kylling. Thailand er også kendt for grønne, gule og røde karry-retter, der alle kan laves i suppeformat, som ikke indeholder ris. I disse blandinger finder du ofte gris/ko/kylling, en hel masse kokosmælk, samt en masse friske grøntsager – perfekt stenaldermad.

En af mange mobile madboder

 

Stenaldersnak

Politiken afholder i dag et arrangement under overskriften “Hvor ‘stenalder’ er stenalderdiæten?”.

Arkæolog Mikkel Sørensen vil fortælle om, hvad man spiste i jægerstenalderen, og give sit bud på hvordan en stenalderdiæt kunne se ud i dag. Mon ikke det er noget med mule, marv og mave?

Biologisk antropolog Pia Bennike vil fortælle om jæger-samlernes diæt og helbred. Hun får nok nævnt, at gennemsnitsalderen var lav.

Til sidst vil Politikens egen madjournalist, Lars Dahlager, der selv har prøvet stenaldermad, fortælle om hvordan det Politiken kalder “stenalderdiæten” udvikler sig i øjeblikket.

Det lyder alt sammen meget spændende. Den snakkende klasse kan snakke i timevis om hvad man kalder ting.

Når blot man husker, at det handler om at undgå sukker, sødemidler og andre let omsættelige kulhydrater, så kan man kalde det hvad man vil.

blah blah blah

Nul huller

Det har længe været kendt, at stenaldermennesker ikke fik huller i tænderne. Deres tænder kunne blive slidt ned (og slået ud), men de rådnede ikke. En kost, der udelukkende består af kød og grøntsager, giver nemlig ikke grobund for alle de mundbakterier moderne mennesker plages med.

Forskere fra Australian Centre for Ancient DNA, tilknyttet universitetet i Adelaide, har for nylig undersøgt dna i tandplak hos 34 forhistoriske nordeuropæere og sammenlignet med andre observationer hos efterkommere, herunder bønder fra middelalderen og nutidige individer. Resultaterne er publiceret i magasinet Nature Genetics, og undersøgelsen har fået omtale i Jyllands-Posten:

“Undersøgelsens resultater er godt nyt for fortalere for “stenalderkost” – og forbrugere i al almindelighed, der nu med god samvittighed kan hale en mørbrad op ad køledisken i ny og næ med henvisning til gevinsten for tandhygiejnen.”

Tun til tænderne
Tun til tænderne

Kål er godt

Thomas Rode Andersen er portrætteret på forsiden af sin nye bog med palæoopskrifter til det moderne menneske. Han står med en dyrekølle over skulderen og et kålhoved i hånden. Dyret viser sig senere at være roadkill. Kålen har mange gode egenskaber. Den hollandske trendforsker Adjiedj Bakas skriver følgende om kål:

“I middelalderen var kål kendt som ‘den fattige mands medicin’. Kål hjælper mod mavesår og mavekatar, men den mest interessante egenskab er, at det mindsker risikoen for at udvikle mave-tarmkræft. Studier har vist, at i Østeuropa, hvor man spiser meget kål, er mave-tarmkræft ret sjælden. Kål indeholder stoffer, der modvirker kræftceller og hjælper med at beskytte mod frie radikaler. I Vesten er det ikke nogen populær grøntsag, men måske kan vores bedste kokke udtænke nogle retter, der fremskynder os til at spise denne sunde og forebyggende grøntsag.” (Scenario  01:2013 “Mad er fremtidens medicin”)

Se det har Thomas Rode Andersen netop gjort. Stenalderkost rummer bl.a. en opskrift på markslam og flere slags kål i frikassé. Han foreslår også rødkålssalat til flæskesteg, rosenkål til bacon og spidskål til fiskefrikadeller.

kål

Stenaldermorgenmad

Morgenmaden er en udfordring for mange stenaldertilhængere. Grød og brød er en stærkt indgroet tradition, som har den store fordel, at det er nemt at servere og hurtigt at tygge sig igennem – de fleste spiser en eller anden variant af korn og mælk på travle hverdags morgener. Problemet med dette måltid er, at man bliver sulten igen længe inden frokost.

Stenalderinspireret morgenmad adskiller sig i grunden ikke fra andre måltider. Vi spiser aftensmad til morgenmad.

Har du svært ved at vænne dig til dette, så er her samlet nogle bud på morgenmad der giver energi. Det er mad, som i mange tilfælde hurtigt kan tilberedes eller forberedes om aftenen.

 

 

Fryseren fyldt

Lykken er at bo på landet og kende mænd med våben, som skyder flere dyr, end de selv kan spise.

Vi har nu fryseren fyldt med dyreryg og andet godt til gryde og ovn.

Og så har naboen meddelt, at de vil til at holde høns og gerne afsætter en evt. overskudsproduktion over hækken – forhåbentligt i en æggebakke.

En god stenalderstart på 2013.