Dyreprint

Kate Moss
Kate Moss

Katte på kendisser

Nu er dette jo ikke kun en blog om mad, men også om stenalderlivsstilen. Og det er ikke undsluppet min opmærksomhed, at dyreprint er toptrendy – også som børnetøj. Det er især kattedyrene, der præger catwalk og kendisser.

Senest er Cameron Diaz blevet spottet med en leopard tank top til hvide jeans, sandaler og tasker. Scarlett Johanneson er fotograferet i en lårkort og langærmet Saint Laurant kjole med en lækker leoparddetalje ved brystet. Heidi Klum er gået all in med en ærmeløs leopardkjole til sandaler med ankelrem. Og stilikonet Kate Moss kombinerede for nylig en chiffon leopard top med et par sorte skinny jeans og ballerinaer.

Dyreprint er en altid tilbagevendende tendens i modebilledet. Alt tyder på, at zebrastribede, leopardprikkede, slangemønstrede og krokodilleprægede accessories i god kvalitet aldrig skal smides ud, for de kommer altid på mode igen indenfor max fem år. Mennesket har siden tidernes morgen smykket sig med dyreprint, oprindeligt pelsen fra dyrene, for at holde varmen. Måske klædte Grok sig i rovdyr, fordi han mente at kunne overtage noget af dyrets kraft, måske fordi han bare synes det var cool.

Kenzos løve
Modedyr fra Kenzo

Løver fra Kenzo til Småfolk

I dag går vi ikke rundt med kåber af flåede bjørne eller løver, men rovdyrene lever videre på tekstiler til både børn og voksne.

Det danske sportsmærke Hummel, der ellers mest er kendt for retro fartstriber og en stiliseret bi, har designet leopardprikkede heldragter, t-shirts og bukser til børn. Marmar og Petit Sofie Schnoor tænker i de samme baner. Mini Rodini går i zebrastriber, og de er ikke bare sort/hvide, men også grønne. Green Comfort har designet de sødeste snørestøvler med dyreprint – vælg mellem zebrastriber og leopardprikker.

Børn der er til farlige dyr, kan også vælge mindre subtile varianter, hvor typisk løver er direkte afbilledet. Således har både Cost:bart, Danefæ og Småfolk ladet sig kraftigt inspirere af japanske Kenzo, der i 2012 sendte logo sweatshirts med løver på gaden. Sweatshirts som blev revet væk.

Øko-løve fra Danefæ
Øko-løve fra Danefæ

Øko eller ikke øko?

Jeg er ingen stor fortaler for økologi og derfor heller ikke økologisk bomuld. Der er meget fup og hykleri i den branche. Men det er klart, at når man går op i, hvad man spiser, og undgår uforarbejdede fødevarer, fordi de er fyldt med sukker og vegetabilsk olie, så fører det med, at man også begynder at tænke lidt over kvaliteten af det tøj, man giver sine børn og sig selv på.

Og det er da utroligt, at noget stangtøj stinker så meget, at øjnene løber i vand, og at det i dag forventes som en selvfølge, at man skal vaske nyt tøj, inden man tager det på.

Øko-tilhængere er villige til at betale betragteligt mere for deres varer, det er den primære forskel på øko og ikke-øko, men der er ofte også en mærkbar kvalitetsforskel. Ihvertfald når det gælder tøj.

 

Røgeovn i stenalderkøkkenet

At ryge eller ikke ryge, det er spørgsmålet, og her handler det naturligvis ikke om tobak, men om mad i røgeovn. Rygning er en af de ældste måder at øge madens holdbarhed på. Hvad indebærer rygning af mad? Jo, det er helt som navnet antyder, at man udsætter kødstykker for røg fra træ, der brænder, indtil de er færdigbagt.

I dag kan vi forlænge holdbarheden ved at lægge maden på køl og frys, og i forarbejdede fødevarer er der masser af antioxiderende tilsætningsstoffer. Derfor spiser moderne mennesker meget mindre røget kød, og alt andet lige burde det være bedre at spise frisk kød. Røget laks (eller røget ørred) er imidlertid et eksempel på en fødevare, der har bevaret sin status, selvom vi året rundt har nem adgang til fersk fisk. Det er stadig en delikatesse.

Men er det også sundt med mad fra røgeovn? Mon ikke omega 3 fedtsyrerne tager skade af alt den røg? Er røget laks egentlig stenaldermad? Det spørgsmål besvarer Mark Sisson i dette indlæg.

“A 2009 study found that smoking salmon at 95 degrees Celsius made the “fragile” fish fats even more oxidatively stable, with a lower peroxide value, fewer TBARS, and fewer free fatty acids, than fresh salmon. That’s right: smoking salmon at a high heat protected the omega-3s from oxidizing to a greater extent than leaving it alone, even if antioxidants were added to the fresh salmon oils. That said, when heating the smoked salmon fat past 75 degrees C, peroxides formed at a faster rate than in the fresh salmon fat.”

Varmrøgning giver ifølge denne undersøgelse et sundere produkt end koldrøgning.røget laks

Hvis du holder af røget laks, men ikke ejer en røgeovn, findes her en opskrift. Den beskriver trin for trin, hvordan du kan lave din egen “røgeovn” på dit helt almindelige komfur af de forhåndenværende søm. Du skal brug træflis, sølvpapir og en wok.

Det færdige resultat skulle få en stærkt røget smag kombineret med en lille smule sødt og salt. Konsistensen bliver mere fugtig end laks i en rigtig røgeovn. Midten af stykket minder således mere om laks bagt i en almindelig ovn, men duften og smagen er som røget laks.

Varmrøget laks smager bedst, når det er nedkølet, så du bør modstå fristelsen til at spise løs med det samme. Det anbefales at spise den som en del af en salat.

Tilbage til landsbyen

Mennesket er ikke bygget til storbyen. Da de tidligste mennesker jagede og samlede på savannen var det i små grupper: familier, jagtlejre, klaner og stammer. I vore dage udmærker landsbysamfund sig ved, at folk har mere tillid til hinanden, hvilket udmønter sig i mere frivilligt arbejde og foreningsliv.

Det skriver Cecilie Cronwald i Weekendavisen Ideer, 6. december 2013. Den handler om Oxford-professor Robin Dunbars forskning i evolutionær antropologi. Dunbar er kommet frem til, at der er grænser for, hvor meget fællesskab vi kan håndtere: Den menneskelige hjerne er optimeret til små grupper, hvor alle kender alle, og vi kan maksimalt rumme en “klan” på 150 mennesker. Dét er mennesker, som man kan have en gensidig, personlig relation til, hvor man hilser, når man mødes og har en nogenlunde opdateret viden om hinanden.

Tallet 150 – “Dunbars tal” – passer meget godt med vores brug af sociale medier, hvor 200 eksempelvis er gennemsnittet for antallet af Facebook-venner. Hvis du har mange flere, skyldes det groft sagt, at du enten har en unormalt stor hjerne eller et meget overfladisk kendskab til flokken – og det sidste vil sandsynligvis stresse dig!

Det er ifølge gruppepsykologerne ikke noget problem at bo i en by, ej heller en storby, hvis blot man kender de mennesker, der bor i opgangen eller i kvarteret. Men det gør de færreste i dag, fordi vi flytter os langt efter uddannelser, job og oplevelser. Vores familie og venner er spredt over store afstande, og det giver utryghed.

Storbyerne er kommet for at blive, men Robin Dunbar anbefaler, at man indretter sig i mindre grupper ved hjælp af arkitektur, der fungerer som små øer i det stor massesamfund. Dunbar nævner som eksempel de gamle kostskoler Eton og Harrows huse, som består af hver ca. 150 elever.

En smølfelandsby - det kan man lige overskue
En smølfelandsby – det kan man lige overskue