Citronmarineret laks

Jeg har fået anbefalet denne opskrift, som en ny måde at tilberede ørred eller laks på. Den er fra Hjerteforeningen, som anbefaler at spise brød til. Det gør jeg ikke.

400 g laksefilet
1 lille rødløg
1 potte frisk basilikum
½ citron
4 tsk olivenolie
¼ tsk salt
friskkværnet peber

Skær laksefileten i så tynde skiver som muligt med en skarp kniv.
Skær løget i meget tynde skiver.
Pluk 2 håndfulde blade af basilikummen.
Pres saften af citronen og bland den med olie, salt og peber.
Læg lakseskiverne i lag i en beholder med tilhørende låg.
Drys lidt løg og basilikum mellem lagene og dryp med oliecitronblandingen.
Lad fisken marinere i mindst 5 timer og gerne til dagen efter.

Anret laksen på et fad og drys den med frisk basilikum.

Citronmarineret_Laks_m_loeg

Palæobøffer

Disse frikadeller/bøffer er en god måde at få flere indvolde med i den daglige kost.

Opskriften er såre simpel:

1/2 kg. hakket kød

1/2 kg. hakket indvolde

1/2 kg. hakket bacon

Intet andet kræves.

Jeg brugte min blender til at hakke hjerte og lever og tilsatte bacon i tern. Jeg tilføjede et par hakkede løg og en håndfuld morgenfrueblade. Men ikke salt – det er i baconen.

Hvis du ikke er vant til at spise indvolde, kan du skrue lidt ned for mængden. Tåler du natskygge mv. anbefaler Eat like af dinosaur paprika, peber og kommen.

Paleo Mom bruger bison lever – se selv.

paleo frikadeller (2)
Steg i animalsk fedt

 

paleo frikadeller (1)
Salaten har fået et drys morgenfrueblade

Rødder til alle

En af yndlingsretterne for tiden er ovnbagte strimler af rødder.

Jeg plejer at bruge gulerødder, rødbeder og pastinak. Jeg skærer enderne af, skræller roden og bliver ved med at skrælle, til der ikke er noget tilbage.

1 stor gulerod, 1 stor rødbede og 1 stor pastinak fylder det meste af en bradepande. Stænk med olivenolie og lidt salt (timian er også godt). Man kan også hakke lidt smør over.

Bages til kanterne er sprøde.

Dejligt som tilbehør til alle kødretter, f.eks. paleobøffer.

IMG_0694
Inden bagning

Mandelkonfekt

Jeg fik et glas hjemmelavet mandelsmør, og det skulle jo bruges til noget fornuftigt, så jeg besluttede at lave noget stenalderkonfekt.

Mandelsmør kan naturligvis også bruges som dip til bladselleri, gulerødder og den slags. Det er en nem måde at få rå grøntsager ned i tilpas store mængder.

Men nu til konfekten!

4 dl smuttede mandler
2 dl kokosmel
1 dl mandelsmør
1,5 dl ekstra jomfru kokosolie
1 skefuld honning
Kornene fra 1 stang vanille

Mandlerne hakkes fint. De skal ikke kværnes til mel; der må gerne være lidt bid i dem.

Rør alle ingredienser sammen og hæld blandingen i en lille bradepande foret med bagepapir (sørg for at overfladen er så glat som muligt).

Sæt på køl/frys i 30-60 min. til det har sat sig.

Skær ud i mundrette firkanter, som opbevares i køleskabet.

Én eller to firkanter er en lækker lille snack sammen med lidt frugt.

stenalderkonfekt1 stenalderkonfekt2

Denne opskrift er inspireret af Paleo Mom’s Almond Coconut Bars.

Hun glaserer med mørk chokolade, inden hun skærer kagen i stykker. Det vil jeg prøve næste gang.

Morgenmad uden æg

Patties er min nye yndlingsmorgenmad, nu hvor jeg følger Sarah Ballantynes The Autoimmune Protocol, også kaldet AIP. Så må man nemlig ikke spise æg.

Hvorfor må man ikke spise æg? Fordi, hvis man er glutensensitiv, kan æggehvide have den samme negative effekt som gluten.

2-3% af befolkningen er allergiske overfor æg. Æggehviden har bl.a. den funktion at beskytte blommen mod angreb fra mikrober, mens fostret vokser. Det gør den ved hjælp af enzymer, der opdeler proteiner i kortere kæder af aminosyrer, så de bliver inaktive. Teorien er, at har man allergier eller autoimmune sygdomme, skal man være særlig opmærksom på det enzym, der hedder lysozym. Dette kan nemlig forme stærke komplekser med andre proteiner, som ikke kan fordøjes, men passerer gennem tarmvæggen og ud i blodbanen. Det er ikke lyzozym i sig selv som er skadeligt, men de proteiner, det bringer med sig, eksempelvis proteiner fra E. coli. Det siger sig selv, at stoffer som burde udskilles som afføring, ikke bør ledes ud i blodet. Det er meget kort fortalt teorien. Læs mere her.

Jeg prøver så lige for tiden at undersøge, om jeg (også) er sensitiv over for æg. Jeg gik jo fra 1 til 3-4 æg om dagen, da jeg startede på stenaldermad. Måske er der opstået en intolerance efterfølgende?

Nå, men der er heldigvis alternativer til æg om morgenen, nemlig frikadeller, kødboller, pølser eller patties – navnet definerer alene faconen. Når farsen er formet som små flade pandekager, patties, bliver den hurtigt gennemstegt, og det er en stor fordel om morgenen. Man kan også sagtens lave dem dagen før, og varme dem i mikroovnen eller spise dem kolde. De kan også fryses ned.

Jeg tilsætter ofte en eller eller anden form for rodfrugt og masser af friske grønne krydderurter. Det kan anbefales at blande lidt hakket lever, hjerte eller nyre i farsen, for at få tilstrækkeligt med indvolde.

patties1 patties2

 

 

 

 

Rodfrugt chips

Chips er lækkert tilbehør til alt slags kød, eller de kan nydes som snack. Du kan lave chips af mange slags rodfrugter, her er det rødbeder og jordskokker.

De skal skrælles og skæres i skiver, så tynde skiver som muligt. Jeg bruger kartoffelskrælleren.

Bred dem ud på en bradepande med olivenolie, salt og evt. andre krydderier. Jeg bruger som regel timian.

De skal bages ca. 20 min. ved 225 grader.

chips

Paleo æble crumble

Mums, crumble. Denne britiske dessertklassiker, der er så nem at lave, at det er en leg. Den slår aldrig fejl, og nu fås den også i en stenalderversion.

Ca. 6 æbler skrælles og skæres i tern. Bland med citronsaft, revet skal af en usprøjtet citron, kardemomme og kanel i en form smurt med kokosolie.

Smelt en dl kokosolie og bland hakkede nødder, mandler og/eller kokosmel i til konsistensen bliver som en butterdej – den skal smuldres over æblerne. Sød dejen med lidt rørsukker, honning og/eller rosiner. Du kan tilsætte krydderier som allehånde og muskat til dejen.

Bages ca. 30 min. ved 200 grader.

Kan nydes varm med creme fraiche, evt. iblandet vanillekorn.

Se også denne opskrift hos Paleo Mom.

crumble

 

Røgeovn i stenalderkøkkenet

At ryge eller ikke ryge, det er spørgsmålet, og her handler det naturligvis ikke om tobak, men om mad i røgeovn. Rygning er en af de ældste måder at øge madens holdbarhed på. Hvad indebærer rygning af mad? Jo, det er helt som navnet antyder, at man udsætter kødstykker for røg fra træ, der brænder, indtil de er færdigbagt.

I dag kan vi forlænge holdbarheden ved at lægge maden på køl og frys, og i forarbejdede fødevarer er der masser af antioxiderende tilsætningsstoffer. Derfor spiser moderne mennesker meget mindre røget kød, og alt andet lige burde det være bedre at spise frisk kød. Røget laks (eller røget ørred) er imidlertid et eksempel på en fødevare, der har bevaret sin status, selvom vi året rundt har nem adgang til fersk fisk. Det er stadig en delikatesse.

Men er det også sundt med mad fra røgeovn? Mon ikke omega 3 fedtsyrerne tager skade af alt den røg? Er røget laks egentlig stenaldermad? Det spørgsmål besvarer Mark Sisson i dette indlæg.

“A 2009 study found that smoking salmon at 95 degrees Celsius made the “fragile” fish fats even more oxidatively stable, with a lower peroxide value, fewer TBARS, and fewer free fatty acids, than fresh salmon. That’s right: smoking salmon at a high heat protected the omega-3s from oxidizing to a greater extent than leaving it alone, even if antioxidants were added to the fresh salmon oils. That said, when heating the smoked salmon fat past 75 degrees C, peroxides formed at a faster rate than in the fresh salmon fat.”

Varmrøgning giver ifølge denne undersøgelse et sundere produkt end koldrøgning.røget laks

Hvis du holder af røget laks, men ikke ejer en røgeovn, findes her en opskrift. Den beskriver trin for trin, hvordan du kan lave din egen “røgeovn” på dit helt almindelige komfur af de forhåndenværende søm. Du skal brug træflis, sølvpapir og en wok.

Det færdige resultat skulle få en stærkt røget smag kombineret med en lille smule sødt og salt. Konsistensen bliver mere fugtig end laks i en rigtig røgeovn. Midten af stykket minder således mere om laks bagt i en almindelig ovn, men duften og smagen er som røget laks.

Varmrøget laks smager bedst, når det er nedkølet, så du bør modstå fristelsen til at spise løs med det samme. Det anbefales at spise den som en del af en salat.

Ørred bacon

Spiser du skindet på din fisk? Det bør du gøre, for i denne del af fisken er der særlig mange omega 3 fedtsyrer og næringsstoffer, eksempelvis selen og D-vitamin. Når skindet er sprødstegt smager det lige så godt som bacon.

Ørred koteletter er nem og hurtig aftensmad. Her hviler de på en bund af gulerødder, løb og citrontimian.

ørred koteletter
Koteletter

Skindet bliver ikke sprødt nok til mig, når fisken tilberedes på denne måde. Men så er det heldigvis nemt at tage det af, når fisken er bagt, og stege det på en pande. Mums.

ørred bacon
“Bacon”

Hjemmelavet chokolade

Meget købechokolade indeholder rester af jordnødder, gluten og andet uønsket, også de dyre mærker. Derfor kan det være en god idé at lave sin chokolade selv, baseret på kakaopulver. Mikset med kokosolie og forskellige smagsgivere bliver det så til chokolade fudge.

Paleo Mom har flere gode ideer til paleo snacks/slik, bl.a. fudge med valnødder og fudge med ingefær.

Først prøvede jeg at sylte ingefær. Det så knap så indbydende ud som på Sarah’s billeder, men det smagte fint, og siruppen kunne sagtens bruges til fudge – eller til at søde den grønne te (der bliver meget sirup ud af en hel ingefærrod).

syltet ingefær
Syltet ingefær

Min basis chokolade fudge blev rørt af ca. 6 skefulde kokosolie, 6 skefulde kakao, 2 skefulde honning og korn fra en stang vanille. Prøv dig frem med blandingsforholdet. Det skal hældes, ikke spartles, ned i – formen. Det hjælper naturligvis at varme blandingen i mikroovnen.

Formen sættes på køl eller frys. Efter en time kan stykkerne nemt skubbes ud og serveres.

stenalder slik1
Fudge i muffinform
stenalder slik2
Fudge i isterningebakke

 

 

Leverpostej

Spiser du nok indvolde? Indvolde er lige så vigtig en del af stenaldermad som fisk og skaldyr, dvs. det bør spise flere gange om ugen.

Men det smager dårligt, jamrer du? Og alle, der har spist ringe tilberedt stegt lever vendt i mel, vil give dig ret. Men hjemmelavet leverpostej smager faktisk fremragende, og det er en meget nem måde at inkorporere indvolde i kosten.

Krydderierne camouflerer leversmagen, men det kan kræve lidt tilvænning, hvis ikke du er vandt til at spise lever. Start med kyllingelever eller kalvelever, hvor leversmagen er mild.

Paleo Moms opskrift på leverpostej er ren stenalder, bortset fra cognac! Spis den med agurk, bladselleri eller grønne blade.  Jeg plejer at lave et par stykker og fryse skiver ned i frokostklare portioner.

pate
Leverpostej

Tåler du smør og fløde, har Arla en fed opskrift på kyllingelevermousse. Princippet her er, at den optøede kyllingelever ikke skal bages, men steges på panden, og derefter blendes. Den er meget lækker, evt. til en forret, og nem at lave.

Hvorfor indvolde?
Indvolde er den mest koncentrerede kilde til nærmest alle næringsstoffer, herunder vigtige vitaminer, mineraler, sunde fedtsyrer og essentielle aminosyrer.

I “gamle dage” blev indvolde anset som den mest værdifulde dele af et dyr, og således forbeholdt toppen af samfundspyramiden. Meget tyder på at oprindelige folk foretrak/foretrækker indvolde, og gav/giver musklerne til deres hunde. I dag, i den civiliserede del af verden, er det omvendt, og mange spiser aldrig indvolde på nær købeleverpostej fyldt med korn.

Det er synd, for udover at indvolde – med den rette tilberedning – smager godt og er sundt, så er det også meget billigt. Dvs. selv indvolde der stammer fra økologiske og fritgående dyr er til at komme i nærheden af som hverdagsmad.

Kilde: Why everyone should be eating organ meat.