Rødder, nødder og æg

Æg udgør fundamentet i stenaldermad. Heldigvis er det derfor muligt at rendyrke stenalderstilen til morgenmad uden at falde al for meget uden for konventionen.

Nok må man sige nej tak til morgenbrød, grød, cornflakes med mælk og hvinende sød fedtfattig yoghurt. Men æg og bacon – yes, please.

Min morgenmad består ofte af to æg stegt som røræg (husk rigeligt smør), en håndfuld nødder (helst valnødder) og et par gulerødder (helst danske). Hertil et glas vand og en kop kaffe med fløde.

Det giver masser af energi, og der går mange timer, før jeg er sulten igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *